Den rette Ordinants som nu sist paa Herre dage y Ottense bleff offuer seet oc besegelet, Huorledis Kircketiennisten skal holdis udi Damarckis oc Norges Rige, oc de Hertugdomme Slesuig Holste.

[...]

Om nogre synderlige Bøger, der Landz præsterne skulle haffue, Huilcke de oc icke til gaffns ombære kunde.

Efterdj der wdi denne tiid wdgaa mange skarns bøger, aff huilcke ey alleeniste de wforfarne oc wankundige, men ocsaa de som fuldwel forstaa seg, offte forgiffues, Di maa alle gode Sogne præster bruge de bøger alleeniste, huilcke wiise oc lerde mend haffue wedtaget, paa det at de ey maa wnder sandheds skien inddricke ocsaa wildfarelse, til deris store forderffuelse som dennom skulle tillide.

I Dy skulle først for alle andre haffue den hellige Bibel, som er en kielde til all retsindig gudelighed.

II Der nest Doctor Morten Luthers Postille, y huilcken hand wdligger Søndagers Euangelia, Oc giffuer tilkiende huorledis Euangelium skal forklares.

III Apologiam Philippi, wdi huilcken all Christendoms wisse lerdom bestaaes oc beuises, oc med Christelig skiel giffues tilkiende, hui mand noget saaledis skal tro oc sammeledis lære fra seg.

IIII Locos communes Philippi, vdi huilcke de nytteligste oc nødtørffteligeste artickler oc steder y schrifften paa det letteste oc gieniste wdleggis.

V Nogen anden god bog, aff huilcken de wel maa kunde forklare børnelerdom, med Docter Morten Luthers paruo Catechismo, at de maa wiide, huorledis de skulle rettelig oplære wngdommen wdi den første grund til sand gudelighed etc.

VI Instructionem Visitationis Saxonicæ, Oc saa een aff disse wor Ordinantze bøger, at de maa viide, vdi huilcke stycker dennom bør synderlig at være wel wnderuiiste oc lerde etc.

Nogre nye bøger skulle her y wore Riiger ingen wdtryckes aff bogetrøckerne anten danske, Latine eller Tydske schreffne eller oc paa danske wdsette, Icke heller indføres andersteds wdtrycthe, Synderlig om de indholde anten det troen er anrørende, eller det

Der hører til Lands eller Steders Regimente oc hwsholding, met minde end de tilforne bliffue wdi wor høige Schole offuersiet, Oc faa et got wintnesbyrd aff huer Superattendent her wdi Danmarckis Riige etc.

Item wille wy ey heller, at nogen skulle her y wore Riiger wdprente eller wdprente lade Handbøger, missaler eller andre Ceremonische bøger med nye sang oc præfatier wdset paa danske, at siunges med latine noder, som den oprørsche Myntzer giorde, effterdi deris brugelse er oss inted nøttige, wden wy skulle beskicke nye Chorpeblinge, som saadanne wbequem sang skulle siunge Oc desligeste forbiude wy, at nye bøner oc Collecter skal icke wdprentis anten til Messen eller almindelig ellers at siunge eller lesse, vden det skeer med den Høige Scholes oc huer Superattendentens samtycke, Di mand faaer icke ellers ende paa at giøre bøger, louge, Statuter oc Ordinantzer. Huer y syn sogen eller Kircke kand lade seg nøige med denne wor oc Riigens Ordinants. Huer sognepræst kand giøre for seg Christelige Col

lecter, Oc saa om høgtilige dage, men de skulle wære gandske korte, det giøres intet behoff, at bede alle steds wdy liige maade med forschreffne ord, der som mand ellers ret paakalder Gud. Epistelen oc Euangelium kand huer lesse paa Danske aff andre Bøger, Præfatien skulle de icke siunge wden noger tiide alleeniste, meest wdy Kiøbstederne oc det paa latine, besønderlig høgtilige dage.