[Parts of transcription for pages 1+ 2 are incomplete].

Instruction, hvor efter Wii Friderich dend Fierde af Guds Naade Konge til Danmarck og Norge... allernaadigst haver befalet at revidere alle de adviser... førend de i trøk maa udgaa.

1. Skal Voris Directeur over Bogtrykeriet Johannes Lauerentzen ei maa lade ved trykken publicere nogen slags nye tidender, under hvad navn det og vere kunde, uden de ere først af be^m Severin Rasmussen og Johan Bartram Ernst, som Voris Committerede, censurerede og approberede, til hvilken ende forne Johannes Lauerentzen skal først tilsende dennem hver gang et exemplar paa Skriv-papiir af hans forfærdigede Aviser, efter at hand det af alle vildelser udj Trykken har rettet, og naar de derefter af de Committerede ere til nøye reviderede, haver de deris censur der paa at tegne og sig af hannem under hans haand lade give en lige lydende gienpart

saaleedis, som det er til trykken censureret, og der foruden, naar det af hannem derefter er tiltryckt, iligemaade et exemplar til sig at tage til deris efterretning førend det publiceris.

2. Hvad nu udj denne Censur eragtes for raadeligt at udelade, tilføye og anderledis omsette, derved skal det aldeeles forblive, med mindre Voris Directeur over Bogtrykkeriet selv derfor ville ansees, naar det hos Voris Store Canceller bliver anmeldet.

3. Fornemmeligen bør intet derudj at tilstædis, som holdis for at kunde vere Os Vore Ministres eller andre høye Stands Personer samt Voris Etat til præjuditz, eller som kunde foraarsage nogen synderlig eftertanke hos de fremmede,

hvorfore intet bør at meldis om Conferentzer, der holdis her med fremmede Gesanter, ej heller, uden sær tilladelse, om een og anden mouvement eller tilrystning til Lands og Vands, langt mindre bør derudj uden voris allernaadigste befaling indføris nogen Lista af voris Floede, Land-Militz eller over voris Artiglerie.

4. Naar det hænder sig, at noget skal beskrivis, som ved voris Hof eller hos vore fornemste Ministres og høje Stands Personer sig haver tildraget, da skal saadant vare forfattet udj en sommelig Stiil, anstendig og Reputerlig.

5. Ved fremmede Førsters og Gesandters imodtagelse, Indtogs, Tractamenter og

Audientzer skal alt til nøye observeris, saaleedis som det passeret er, paa det i fremtiden intet deraf kunde anføris voris Ceremoniel til præjuditz.

6. Af Adviserne skal udeladis alt hvis eragtis, at fremmede Potentater og Regieringer, og allermeest vore Frender, Forvanter, Naboer og Allierede eller almindeligen de ved voris Hof residerende Gesandter, Abgesandter og fremmede Ministres kunde have billigen Aarsag til at støde sig paa, og derved offenderis, desligeste skal ej heller nogen Scoptisch, haanlig eller nærgaaende Expressioner om nogen fremmed høi Stands Person derudi tilstædis.

7. Ellers maa om vore kundbare Allierede og Venner et og andet anføris, som kunde

vere dennem til nogen Ære og Fornøyelse, saa fremt af de fremmede indkommene Adviser kand eragtis, at det sig saaledis dermed haver tildraget, naar kun intet Choqvant meldis om dennem de haver med at giøre.

8. I almindelighed skulle de Ny Tidender, som her prentes, formeris af de Tryckte eller skrevne Adviser, som med Posten ankommer, og det med allerforderligste, som muligt er, efter Postens ankomst, og skulle deraf uddragis det fornemmeste, curieuseste og remarqvabliste, som derudj forefindis, hvilket da uden sær vitløftighed eller kiendelig partialitet med brugelige og sømmelige Expressioner skal indføris.

9. Videre bør at udeluckis hvor ingen syn-

derlig vished haves om, og ej fleere end udj een Advis fremsettes, helst om det skulle vare nogen sær og magt paaliggende Tidende, Saa kand og udeladis tidender, som intet betyder, som om Courerers ankomster, idelige Geheime deliberationer paa fremmede stæder og sligt, hvor af intet nyt vides kand, Iligemaade kand forbigaaes Nouuellisternis raisonnements, eller andris discourser over det som passerer; desligeste unyttige gisninger, om det som formodentlig kunde skee, og haver mand kun at befatte sig med det som refereris at skulle virkeligen sig have tildraget.

10. Naar noget andet i dets sted, som i saa maader er bleven udelugt, skal igjen indføris og suppleris; da bør det ligeledis først censureris og approberis.

[The following two pages are missing from the document scans].

11. Paa det at hver Mand til videre allerunderdanigste efterretning dis førre kunde betimeligen vide af vore allernaadigste Forordninger, som tid efter anden udgaaer paa tryck, saa bør derom meldis udi Adviserne strax næste Postdagen efter at de ere publicerede.

12. Til voris Søe Negotianters og andre interessenters efterretning skal extraheris udaf de fremmede Adviser, hvad derudi meldis om de Skibe, som vore Undersaatter kiendeligen tihører.

13. For det øvrige skulle de saa kaldede Maanetlige Relationer særligen indeholde det merkværdigste af alle, foregaaende Tidender, og saadant nyt, som fra Post til Post befindes, saaledis at continuere; og skulle almindeligen alle Adviser udj saadan Character og Stil prentis, at de kunde begribe det meeste Nyt som mueligt er.

14. Udi de saa kaldede Advertisements maa hver Mand tilstedis at lade indføre hvad nogen ligger magt paa, at det giøris vitterligt over alt, som om store Auctioner, om hvad der kand vere bortstiaalen, tabt eller andet sligt, naar det kun er af nogen importance eller værdj.

15. Skulle ellers for Tidernis Conjuncturer, eller og for nogen stor Forandring udj Europa, voris nærmere allernaadigste ordre behøvis, saa ville vj voris allernaadigste Villie ved voris Store Canceller efter vedbørlig anmeldelse derom tilkiende give. Skrevet etc.

Hafn. d. 19. Martij Ao 1701.