Lov om Beskyttelse af den saakaldte Skrifteiendomsret

Lov om Beskyttelse af Skrifteiendomsret.

8 Juni.

Første Kapitel.

Om Eftertryk

1. Den udelukkende Ret til i det Hele eller delvis at lade trykke eller paa anden Maade ad mekanisk Vei at mangfoldiggjøre et Skrift tillhører dets Forfatter. 2. Under Skrifter inbefattes tillige geografiske, topografiske, naturvidenskabelige, tekniske og andre lignende Tegninger og Afbildninger, der ikke efter deres Hovedøiemed ere at betragte som Kunstværker. 3. Hvad der foreskrives om Skrifter, kommer ogsaa til Anvendelse paa musikalske Kompositioner. 4. Udgiveren af et periodisk Skrift eller af et Værk, som bestaar af selvstændige Bidrag af forskjellige Medarbeidere, regnes lige med en Forfatter, hvad enten Udgivelsen sker af et videnskabeligt Institut eller af et Selskab eller af en enkelt Person. Dog forbeholdes Retten til de enkelte Bidrag deres Forfattere, som hvis ikke anderledes udtrykkelig er vedtaget, ere berettigede til et Aar efter Bidragets første Offentliggjørelse paa anden Maade at udgive samme. 5. Den, som oversætter et Skrift fra et andet Sprog, har, forsaavidt han ikke har overtraadt nærværende Lovs Bestemmelser (§ 15), for sin Oversættelses Vedkommende en Forfatters Rettigheder. 6. Ved Forføininger i levende Live eller ved Testamente kan Forfatteren med eller uden Indskrænkning overdrage sin Ret til Andre. Forsaavidt saadanne Forføininger ikke derfor ere til Hinder, tilfalder Skrifteiendomsretten ved Forfatterens Død uden hensyn til Boets Tilstand først hans Ægtefælle og derefter overensstemmende med Arveloven hans Livsarvinger, Forældre og Sødskende. Saavel den testamentariske Arving, som enhver af de øvrige Arvinger kan ligeledes ved Forføininger i levende Live frit raade over den ham tilfaldne Ret; derhos kan han, hvis testamentet hjemler det, eller hvis der ellers ikke er nogen tilbage af de nævnte arveberettigede Personer for Dødstilfælde paa samme Maade som Forfatteren efterlade sin tilbagestaaende ret til Andre. 7. Den her omhandlede udelukkende Ret gjælder for Forfatterens Levetid og femti Aar efter hans Død. Er Værket forfattet af flere Personer, uden at hver enkelt optræder som Forfatter af nogen bestemt paaviselig Del av samme, udstrækkes Beskyttelsen til femti Aar efter den længst levende Medforfatters Død. 8. Videnskabelige Instituter og Selskaber nyde i det i § 4 nævnte Tilfælde Beskyttelse for de af dem udgivne Værker i femti Aar efter deres første Udgivelse. 9. Anonyme og pseudonyme Værker beskyttes i femti Aar efter deres første Udgivelse. Navngives Forfatteren inden denne frist af ham selv eller en dertil Berettiget enten paa et nyt Oplag eller ved en giennem den norske Rigstidende og den nordiske Boghandlertidende bekjendtgjort Erklæring, indtræder den fulde i § 7 bestemte Beskyttelsesfrist. 10. Værker, som først udkomme efter Forfatterens Død, beskyttes i femti Aar efter deres første Udgivelse. 11. For Værker, som udgives i flere Afdelinger, men ved deres indbyrdes Sammenheng danne et Helt, skal Fristen efter §§ 8, 9 og 10 regnes fra Udgivelsen af den sidste Afdeling. Er der mellem Udgivelsen af nogen af de enkelte Afdelinger forløbet et Tidsrum af over tre Aar, bliver ved Fristens Beregning at se bort fra, at de saaledes skilte Afdelinger danne et sammenhængende Helt. 12. Ethvert Indgreb i den nogen Anden ifølge disse Regler tilkommende ret, som forøves ved at trykke eller paa anden Maade ad den mekaniske Vei at mangfoldiggjøre et Skrift, er forbudt som eftertryk. Forkortelser, Tillæg eller andre

deslige Forandringer gjør ingen Forskjel, naar de ikke ere større, end at Gjengivelsen alligevel maa ansees som det samme Skrift. 13. Ved Anvendelsen af § 12 paa musikalske Kompositioner bliver Eftertryk at henregne Arrangements af et Musikstykke for andre, flere eller færre Instrumenter eller Stemmer og deslige, men ikke Variationer, Studer, Fantasier, Potpourris og andre saadanne Bearbeidelse, der ere at anse som selvstændige Aandsfrembringelser. 14. Under Eftertryksforbudet er indbefattet: a) naar Nogen uden Samtykke af Forfatteren eller den, som er indtraadt i hans Ret, i Trykken udgiver eller ad anden mekanisk Vei mangfoldiggjør hans haandskrevne Arbeider, Prædikener, Leilighedstaler, Forelæsninger og lignende mundtlige Foredrag; b) naar Forfatteren eller Forlæggeren iværksetter nye Oplag af et Værk i Strid med det mellem dem bestaaende Forlagsforhold; c) naar Forlæggeren lader det ham overdragne Oplag aftrykke i et større Antal Exemplarer, en hans Forlagsret hjemler. 15. Oversættelse uden Forfatterens Samtykke af et Skrift fra Skriftsproget til en af dets Mundarter eller omvendt ansees som en Gjengivelse, paa hvilken Eftertryksforbudet er anvendeligt. I denne Henseende skal Norsk, Svensk og Dansk betragtes som tilhørende samme Sprog. Ligeledes er Oversættelse at betragte som Eftertryk: a) naar det er et hidtil uttrykt Skrift, som er blevet oversat, eller b) naar der af et først i et dødt Sprog udkommet Skrift udgives en Oversættelse i et levende Sprog, eller c) naar der af et samtidig i flere Sprog offentliggjort Skrift udgives en Oversættelse i et af disse Sprog. 16. Som Eftertryk ansees det ikke: a) naar kun enkelte Sætninger af et literært Arbeide eller enkelte Satser af et musikalsk Arbeide anføres, selv om det sker ligefrem eller uforandret; b) naar enkelte af trykte literære Arbeider uddragne tykker, enkelte trykte Digte eller andre trykte Skrifter af mindre Omfang optages i kritiske eller literær-historiske Værker eller overhovedet i et større Helt, som efter sit Hovedindhold er et selvstændigt videnskabeligt Billedværk, eller, efterat mindst eet Aar er hengaaet siden det benyttede Skrifts første Udgivelse, i Samlinger, som af forskjellige Forfatteres Skrifter ere uddragne til Brug i Kirke eller Skole eller ved Undervisningen eller for et eiendommeligt literært Øiemed; c) naar Digte aftrykkes som Text for musikalske Kompositioner; d) naar enkelte trykte Afbildninger optages i et literært Arbeide, forudsat at dette udgjør det egentlige Værk og Afbildningerne alene tjene til at oplyse eller klargjøre Texten, eller i et efter sit Hovedindhold selvstændigt videnskabeligt Billedværk eller under den i Litra b nævnte Betingelse i Samlinger af flere Forfatteres Tegninger til Skole og Undervisningsbrug; e) naar mindre, trykte musikalske Kompositioner optages i et efter sit Hovedindhold selvstændigt videnskabeligt Værk eller under den i Litr. b nævnte Betingelse i Samlinger af forskjellige Komponisters Arbeider til Brug i Kirke eller Skole eller ved Undervisningen. Bortseet fra det under Litra a nævnte Tilfælde, maa Forfatterens eller Komponistens Navn altid anføres, forsaavidt det er offentliggjort. 17. Til Eftertryk henregnes det heller ikke, naar af periodiske Skrifter, Dagblade og andre offentlige Blade enkelte Artikler eller Meddelelser aftrykkes i andre Tidsskrifter og offentlige Blade, medmindre det er Arbeider af digterisk eller af videnskabeligt Indhold, naar deer er gjort Forbehold mod Aftrykket. Dog maa Kilden altid nævnes. 18. Denne Lov finder ingen Anvendelse paa Offentliggjørelser eller Aftryk af Forhandlinger i konstitutionelle, kommunale eller andre offentlige Repræsentationer, i Retterne og ved politiske og andre lignende offentlige Forsamlinger. Det samme gjælder om Love, Embedsværks og andre offentlige Myndigheders Kundgjørelser, Domme og offentlige Akt-

stykker af ethvert Slags. 19. Forbudet mod Eftertryk ophører, naar Exemplarer af det sidste Oplag af Skriftet i fem Aar ikke have været at erholde paa sædvanlig Boghandlervei. Bestaar Skriftet af flere Dele, og det er en enkelt Del, som i et saadant Tidsrum har være udsolgt, ophører Forbudet for denne Dels Vedkommende. 20. Dog træder Eftertryksforbudet atter i Kraft, hvis den Berettigede udgiver i et nyt Oplag, forinden nogen Trediemand enten har udgivet et saadant eller i den norske Rigstidende og i den nordiske Boghandlertidende har anmeldt at ville udgive et nyt Oplag, som udkommer inden et Aar fra Anmeldelsens første Bekjentdtgjørelse. 21. Forsætligt eller uagtsomt Eftertryk straffes, hvad enten Øiemedet er at udbrede Eftertryksexmeplarerne her i Landet eller i Udlandet, med en Bod fra ti til tusinde Kroner. 22. Saa skal den Skyldige og give den Forurettede Erstatning for al forvoldt Skade, hvilken skal beregnes efter Bogladeprisen for den sidste retmæssige Udgave, med Fradrag af dem, som skaffes tilstede, overensstemmende med §25, eller, hvis denne Fremgangsmaade, fordi Skriftet ikke tidligere har været udgivet, eller af andre Grunde er uanvendelig, eller tilsvarende Synsmaader. 23. Eftertryksforbrydelsen er fuldbyrdet, saasnart eet Exemplar er trykt færdigt. 24. Den, som falholder eller til Forhandling indfører Exemplarer af et Skrift, der ham vitterligen ere eftertrykte, straffes som i §21 sagt. Saa pligter han og at erstatte den Skade, han ved sin Forbrydelse maatte have forvoldt. 25. Alle Eftertryksexemplarer, som her i Riget forefindes og ere bestemte til Salg, skulle til Skriftets Forfatter eller dem, som ere indtraadte og i hans Ret, være forbrudte. Oplyses det, at Exemplarernes Udleverelse til den, der optræder som Sagsøger, vilde sætte Trediemands ret i Fare, bliver det i Dommen at bestemme, at de ved Politiets Foranstaltning skulle tilintetgjøres eller bringes i saadan Form, at Misbrug deraf ikke kan ske. Hvis kun en Del af det paatalte Værk findes at være Eftertryk, indskrænkes Anvedelsen af denne § til Exemplarerne af vedkommende Del. 26. De til den retsstridige Mangfoldiggjørelse bestemte og udelukkende for samme brugbare Plader, Stene, Stereotypafstøbninger og andre deslige Materialier skulle tilintetgjøres eller bringes i saadan Form, at Misbrug deraf ikke kan ske. 27. Den, som forsætligt eller uagtsomt har undladt den i §§ 16 og 17 paabudne Angivelse af Kilden eller af Forfatterens eller Komponistens Navn, bøder fra een til hundrede Kroner. For andet Ansvar er han fri.

Andet Kapitel.

Om uberettiget Opførelse af dramatiske og musikalsk-dramatiske Værker.

28. Den udelukkende Ret til offentlig at lade opføre et dramatisk Værk tilhører dets Forfatter eller den, til hvem hans Ret efter § 6 er gaaet over. Denne Eneret gjælder ikke blot Opførelse af Værket i Originalsproget, men ogsaa i de Sprog, hvortil Forfatteren ifølge § 15 er eneberettiget til at oversættte sit Værk. Derimod har den, som med Berettigelse oversætter et saadant Værk fra et andet Sprog, for sin Oversættelses Vedkommende en Forfatters Rettigheder. 29. Samme Ret, som i § 28 nævnt, har Komponisten af et musikalsk-dramatisk Værk. 30. Som Opførelse ansees det ikke, naar Værket eller Dele af samme foredrages eller udføres uden scenisk Udstyr. 31. Er Værket forfattet eller komponeret af Flere i Fællesskab, udfordres Samtykke fra enhver af dem til dets offentlige Opførelse. Dog er ved musikalsk-dramatiske Værker Komponistens og ved dramatiske Værker, hvortil der er sat enkelte Musikstykker, For-

fatterens Samtykke tilstrækkeligt. 32. Hvis ikke anderledes udtrykkeligt er aftalt, er den, til hvem Forfatteren eller Komponisten har overdraget ret til offentlig Opførelse, berettiget til at gjentage Opførelsen saa ofte, han vil, men ikke til at overdrage den ham indrømmede Ret til Andre. 33. Saadan Overdragelse fra Forfatteren eller Komponisten skal ikke være til Hinder for, at han kan overdrage lignende Ret til Andre, selv om han udtrykkelig har indrømmet Nogen en udelukkende Ret, men denne i fem paa hinanden følgende Aar ikke har bragt Værket til offentlig Opførelse. 34. Den i §§ 28 og 29 omhandlede Ret gjælder for Forfatterens eller Komponistens Levetid og femti Aar efter hans Død. Ved anonyme og pseudonyme Værker er Beskyttelsestiden femti Aar paa saadan Maade, som i § 9 er sagt, indtræder den regelmæssige Beskyttelsesfrist. 35. Uretmæssig offentlig Opførelse af et dramatisk eller musikalsk-dramatisk Værk straffes, hvis Retsindgrebet har været forsætligt eller uagtsomt, med en Bod fra ti til tusinde Kroner. 36. Derhos skal den Skyldige give den Forurettede fuldstændig Erstatning for den Skade, han med Rimelighed kan skjønnes derved at have lidt. Erstatningen maa i intet Tilfælde bestemmes til noget mindre Beløb end den Fordel, den Skyldige med Fradrag af de særskilt paa den ulovlige Opførelse anvendte Omkostninger kan skjønnes at have havt.

Tredie Kapitel.

Almindelige Bestemmelser.

37. I de ved §§ 4, 7, 8, 9, 10, 11, 16 og 34 foreskrevne Frister medregnes ikke det Kalenderaar, i hvilket den Begivenhed indtraf, der begrunder Fristens Begyndelse. 38. Forsaavidt den nordiske Boghandlertidende skulde ophøre at udkomme, bestemmer Kongen den Maade, paa hvilken de i §§ 9 og 20, jfr § 34, omhandlede Kundgjørelser skulle foregaa. 39. De i denne Lov bestemte Bøder tilfalde Statskassen. 40. Det Offentlige paataler ikke de her omhandlede Forbrydelser. Derimod tilkommer Paatalen Enhver, som ved samme er blevet fornærmet. 41. Uden udtrykkelig Indrømmelse er Forlæggeren uberettiget til at iværksætte mere end eet Oplag og til at gjøre det større end tusinde Exemplarer. 42. Ved anonyme og pseudonyme Værker ansees den paa Værket navngivne Udgiver eller Forlægger bemyndiget til ogsaa at varetage Forfatterens Interesser. 43. Straf og Erstatning efter denne Lov (§§ 21, 22, 24, 27, 35 og 36) bortfalder, hvis Retskrænkelsen ikke er bleven paatalt ved retten inden to Aar, der ved Eftertryk (§§ 21 og 22) og Inførelse af Eftertryksexemplarer (§24) regnes fra den Tid, da det ulovlige Værk første Gang bragtes i Handelen, men ellers fra den Tid, Retskrænkelsen blev forøvet. Likeledes bortfalder Straf og Erstatning, naar den Forurettede i et Aar fra den Tid, da han bevislig om Retsindgrebet er bleven vidende, undlader at paatale samme eller i ligesaa lang Tid ei fortsætter paabegyndt Paatale. 44. Søgsmaal, gaaende ud paa Forbrydelse eller Tilintetgjørelse af Eftertryksexemplarer og de i § 26 omhandlede, til retsstridig Mangfoldiggjørelse udelukkende bestemte Materialier, staar aabent, saalænge saadanne Exemplarer eller Materialier ere forhaanden, og det eftertrykte Værk er Gjenstand for Beskyttelse. 45. Denne Lov kommer til Anvendelse paa Værker af indenlandske Forfattere eller Komponister, samt paa Værker, der udkomme paa Forlag hos Indlændinger. 46. Under Forudsætning af Gjensidighed kunne desuden nærværende Lovs Bestemmelser

ved Kongelige Anordning ganske eller delvis udstrækkes til Værker, tilhørende andre Lande, forsaavidt de efter sit Hjemlands Love ere beskyttede. 47. Denne Lov Træder i Kraft fra Begyndelsen af næste Aar. Den bliver under Forbehold af allerede stiftede Retsforhold ogsaa at anvende paa de før dette Tidspunkt offentliggjorte Skrifter, Tegninger, Afbildninger, samt musikalske Kompositioner, selv om disse efter den hidtil gjældende Lovgivning ikke nyde nogen eller ikke den samme Beskyttelse. Dog skulle alle ved dette Tidspunkt forhaandenværende Exemplarer, som efter den ældre Lovgivning retmæssigen ere trykte, ogsaa for Fremtiden kunne forhandles. Ligeledes skal paabegyndt lovlig Udgivelse kunne tilendebringes og lovligen erhvervede Plader, Former og Stene og Stereotypafstøbninger kunne nyttes, ogsaa efterat nærværende Lov er traadt i Kraft. 48. De i Henhold til den ældre Lovgivning givne specielle Privilegier og Forbud, som endnu staa ved Magt, blive fremdeles gjældende. Ligeledes bliver Lov af 13de September 1830 om Forbud mod Eftertryk af Skrifter, hvortil fremmede Staters Undersaatter have Forlagsret, gjældende i Forhold til danske Forlagsskrifter, indtil nærværende Lov maatte blive gjort anvendelig paa disse overensstemmende med § 46. Derimod ophæves Lov af 22de Mai 1875 angaaende Adgang til at give dramatiske og andre offentlige Forestillinger m. B., §§ 7, 8, 9 og 10, samt hvad der forøvrigt i de hidtil gjældende Bestemmelser er stridende mod nærværende Lov.