Stormægtigste Konge

Allernaadgiste Arve-herre

Siden Eders Kong. Maj allernaadigst tillod mig at oprette et bogtryckerie, ere dels blefen ferdige, og dels endnu hvile under pressen efterfølgende bøger:

1.     Continuatio Alberti Stadensid per And. Hoiar

2.     Coldings Zebulon eller Søehavn

3.     Harangue sur le paix, traduite par Montaigu

4.     Marcus Giøe om Elephantordenen

5.     Kiøbenhavns Beskrivelse

6.     Lønborgs Vaabenting

7.     Falsteri vigiliæ in Gellium

8.     A. Cranbergs vorberitung zum Sehligen Tode

9.     M. Daur klygtige Sentenzer og Domme

10.  Jomfru Birgitta Billes Slegt-Register

11.  Tabula Cisterciensium Jorana

12.  Fasting om den venetianske Krig

13.  Jongere Hartbrehs Hellige Anatomie af Hebr. IV, cap. 12

14.  Kiempeviserne de gamle og forbedrede

15. Pr. Trellund Desensio Sectionis II. Exenitationis Bibliæ de loco 2. Con. II, 19.

Og som ved slige Skrifters eftertryk, som paa min bekostning er eforlagde, mig ei liden skade kunde tilføris, saa ansøges i allerdybeste underdanighed, at Eders Kongl. Majestet af sin Kongl. naade vilde ved et allernaadigst privilegio mig og arvinger derfor udi 30 aars tid forsichre saa at ingen anden end jeg, mine arvinger og hvo dertil af os besickes, maatte tillades, samme bøger eller noget der af, i berørte tid at trycke eller forhandle under vedbørlig straff, udi lige allerdybeste underdanighed ansøges, at Eders Kongl. Majestet udi naade vilde forlenne mig og arvinger privilegium paa, uden eftertryck, udi efterfølgende 30 aar fra den tid bøgerne udkommer /: som allerunderdanigst i Cancellium kan antegnes ved de forfærdigende exemplariers indlevering /: eller og udi de begierte aar fra priviligu dato, at maae lade trycke og forhandle, uden derudi at skee indpas af nogen, efterfølgende smaa bøger, hvorpaa enten vi haver, eller de allernaadigste meddeelte priviligia ja ere exspierede,

og som til deels ere blefen kostbare og rare:

16.  Lassenii Communions andagt, Dansk og Tydsk

17.  Lassenii Psamlebog med stor stül, Tydsk

18.  Dorothea Engelbrecht Sangkoor

19.  Bordings Psalmer

20.  Bordings aandelige og verdslige viser

21.  Kingos Psalmer oversatte paa Tydsk ved Lützau

22.  Saxo Grammaticus paa Dansk

23.  Vulfs Encomion Regni Daniæ

24.  Anders Berntz Danmark og Norges frugtbar herlighed

25.  Wulfs Norrigia Illustrata

26.  Kongeloven

27.  Munches nordvestiske seilatz

28.  Jens Claussons Norges og omliggende øers beskrivelse

29.  Debes Beskrivelse om Færøe

30.  Coldings Søekrantz

31.  Munches Reise til Gønland og Nova Daniam

32.  Kühns poetiske Ester

33.  Tristia Ovidu paa Dansk ved Falster

34.  Ritualet paa Latin ved Terpager

35.  Curtius paa Dansk

36.  Salustius paa Dansk

37.  Cornelius Nepos paa Dansk

38.  Bangs passions tanker

39.  Sielens frælse

40.  Kingos poemata

41.  Coldingu descripto Daniæ

42.  Slangendorp de primordus Ecclesiæ lütheranæ in Dania

43.  Den Danske Rim chrønicke

44.  Grønlands Beskrivelse paa Rim

45.  Strelovu Gullandia

46.  Jøde Chrønicken paa Rim

47.  Hens Sofrenson om de første kirker og apostlernes lefnet

48.  Christen Jensøns forklaring over Primstaven

49.  Welleri Pave-Chrønicke

50.  Katternes Rettergang mod Hunderne

51.  Reiniske-Tross

52.  Peder Lolles

53.  Peder Syvs ordspraag

54.  Skiempt og Alvor

55.  Sperres Historie

56.  Planete bogen

57.  Sebylle Spaadom

58.  Joris pinis historie

Og endelig efterfølgelnde historietter

59.  Theagenis og Cariclea

60.  Blanestor et flores

61.  De 7 vise mestere

62.  Ugelspil

63.  Magelones eller Peder af Provence

64.  Marcolphus

65.  Machus

66.  Judas

67.  Josephus

68.  Susanna

69.  Samson

70.  Den forlorne Søn

71.  Absalon

72.  Cleopatra

73.  Cansus

74.  Maderus

75.  Pilatus

76.  Blanca Meretha

77.  Signilda

78.  Svanhvida

79.  Wilhelm af Paller

80.  Persenober et Constantinobis

81.  Grisillis

82.  Helena

83.  Fortunatus

84.  Wilibaldus

85.  Melusina

86.  Viglois

87.  Octavianus

88.  Carolus Magnus

89.  Olges Danske

90.  Roland

91.  De 12. Jæfninger

92.  Rosana

93.  Kong Laurin

94.  Kong Edvard

95.  Kong Atus

96.  De 12. Patriarker og

97.  Den lystige Spaamands bog

Allernaadigste Konge, disse bøger ere vel ei alle af nogen synderlig stor

betydenhed, men de ere blefne giængse udi Eders Majestets Lande og Riger, og Begierlighed dertil er ei liden, saa at stor Forlag og store Bekostninger paa dessen Trykning udfordres, og saadan Kram er det, der skal soutenere [dvs. understøtte] en stor Hasard og de store Omkostninger, der falder ved reelle og gode Bøgers Oplag, hvis Debit [her: avkastning] jeg til min Skade har Prøve af, her i Riget at være vanskelig og meget Slet. Jeg udbeder for mig og arvinger paa disse Specificerende og allerede forhen trykte bøger allerunderdanigst 30. aars frihed for mig og arvinger, dem allene at maae trykke og forhandle, under vedbørlig straff for dem, som i mod saadan Eders Kongl. Majestets priviligium kunde befindes at handle ved at trycke eller forhandle flerre exemplarier deraf, ved de som allerede maatte være ferdige, og garanterer, at ei et eneste ord derudi skal vorde indlemmet paa nye, som i nogen maade kunde stride imod Eders Kongl. Majest: om bøgers paategnelse til trycken og den i loven giorte anordning. Jeg lover til min død.

Eders Kongeelige majestets allerunderdanigste og tropligtskyldigste tiener

J. Wielandt

Kiøbenhavn

Den 22. juli

1721

Konsistoriets svar

Stormægtigste allernaadigste arvekonge og herre

Til eders kongl. majestet havde allerunderdanigst Supplicant Secretair Joachim Wielandt om 30 aare privilegier paa 97 bøger som i bemældte hans Supplique ere mentionerede. Same Supplique haver Eders Majestet siden henstedt til vores allerunderdaanigste erklæring. Saa have vi da, for det første ladet af Copien Suppliquen udi en tydeligere form saasom den tilforne var noget indistincte og uforsteeligen skrevet, og lade vi same copie allerunderdanigst følge med erklæringen paa det Eders Kongl. Majestets desto lættere og udi hast kand her begierngens beskaffenhed. Angaaende de foranstaaende 15. numer, da ere de fleste der af det slags bøger som

mand icke med føie skulde frøgte for, at saa hastig bleven eftertrøcket til den første forlæggers skade. Vel kunde det hende sig, at N.1 med tiden et steds i Jydland ble indført i et volumen Scriptori Germanicorum, hvis det ny allernaadigst skulde behage Eders Kongl. Majestæt allernaadigst at forunde Spplicanten det begierte Privilegium derpaa, saa vilde der af følge, at forskrefne Collectio Scriptorum germanicorum (i fald dend skulde fremkomme) maatte icke i de næste 30 aar forhandles her i riget, hvilket skulde blive ubeleilight baade for bogførerne og liebhaberne.

Numere 2, 5, 12 ere, efter vores skiønsomhed, ingen mærkelige bøger.

Num. 11 er temmely ucorrect trøckt, og burde derfor at revideres, for ved den paa nye igien blev oplagt. Skulde Secretair Wielandt faae tid og leilighed der til, da synes hand effter billighed at være nærmest til at oplægge denne liden bog, som hand i førstningen haver udgiort paa trøck. Men skulde een anden tage sig dend umage paasaa formeene allerunderdanigst, at den samme og burde at raade for den sin edition. Privilegum der paa sees icke at være fornødent for saa eller en anden.

Num 14. er Bockenhoffers forlag og formener

vi hand have saa mange exemplarer i forrad, som publicum kunde behøve i mange aar. Skulde i saa maade være ufornøden at en anden i land den trøcke med et nyt privilegio. Den forbedring og forformerelse som i Suppliqven omtales kunde staae til Secretair Wieland at forfærdige uden nogens ventelig paatale.

Numeri 16, 17, 18 ere at bekome hos bogfører Hieronymus Paulli, af hvis forlag de og ere. Vi formener uforgribeligen at den ere icke bør at falde ind i den andres forlag, og i saa maade tilvende sig den leden gevinst, som ved slige smaae bøger kunde være at finde.

Num. 19 er for nogle aar siden trøkt bag i en anden psalmebog, og er icke meget begiærlig. Sees saa icke hvad priviligium der paa vilde helpe.

Til num. 20 at forfærdige vide vi icke egentligen om Supplicanten haver nogen tilstrækkelige Subsidia saa som dertil vilde med lang fliid Collegiernes mangdolge atskilte pieces. Vi ere ellers vidende om tvende personer, som med flid have samlet disse Bordings poemata, i henseende at lade denne engang trøcke. Skulde nu Eders Majestet allernaadigst forunde den tredie mand privilegium der paa, saa blef deres forhavende saa got som til intet, da dog Bording

have været en af vores bæste danske poeter, og hans vers i saamaade vel vænde at trøckes i et.

Num. 21 er aldrig bleven trøckt, hvofore vi derom intet videre kunde sige.

Num. 22 have Assessor Lorentzen længe haft under hænder at vilde udgive med anmærkninger. Skulde der af endeligen intet blive, saa vi dog dersom icke at dens ny edition beføres et særdeles privilegium. Det er en stor bog, som icke kand trøckes med liden omkostning. Udenlands bliven den vel ikke eftertrøcket siden den er paa Dansk. Det er nu og over 110 aar at ingen haver foretaget sig at oplægge den paa ny.

Num. 23 er icke bleven tryckt uden Anno 1654. Det skulde være tegn til at der icke var stor fare ved at lægge den op uden privilegio.

Num. 24 som retteligen heder: Arndt Berntsons Danmarkis etc. er en nyttig bog. Men hvis den skulde paa ny oplægges, saa var det vel fornøden, at den forhen blev igiennemset, forforbret og forklaret, saasom der er mange forandringer indfaldne siden 1656 da bogen kom i trøck.

Num. 25 er icke af nogen synderlig verdi. Er derforuden nyligen bleven oplagt her i staden, formene vi derfore uforgripeligen, at den hverkte behøver eller meriterer privilegium.

Num. 26 er Kongeloven. Vi indstiller allerunderdanigst til eders Kongl. Majests. Egen villie, om Eders Majestet vil give tilladelse til at eftertrøcke den, eller icke.

Num. 27 og 31 er den helt same bog. Der er icke trøkt paa dansk uden en eniste gang, nemlig 1624. Synes sa at begierligheden der til haver icke været saa stor. Det er, for det øfrige en læsværdig liden bog.

Num. 28 (hvis Author med rette heder Peder Claussen) er en god nyttig bog. Det var ellers at ønske at hvis den paa ny skulde oplegges med privilegio, den da maate tilforn forbedres paa atskillige steder hvilket icke kunde skee uden flittig arbeide og tilstræckelige subsidier.

Num. 29 er ligeledes en god bog. Men at oplægge den saa hastig igien, vilde vel icke blive gavnligt for forlæggeren, efterdi her i staden sielden er en bogauction, hvor jo et exemplar der affindes, og mange gange er den paa en auction 5 a 6. vel 10. gange, mest siden at bøgfører Christian Geertsen /: som dennem hafer i mængde forlagt /: ved døden er afgaaen.

Num. 30 haver Secretair Wielandt self nyligen ladet trycke. Vi forneme icke til, at den bog skulle være meget begierlig, men tveret

i mod formener, at de exemplairer som ere bleven trøcket, skulde være overflødige til at fornøie liebhaberne i 30 aar eller der over.

Numeri 32, 33 ere saa nyligen blefen trøcket at vi formener den icke saa hastig behøver noget nyt oplag.

Num. 34 synes at kunde med billighed blive i translatoris Mag. Terpagers, disposition, hvem hand vilde forunde at oplægge den, hvis den paa ny skulde trøckes.

Numeri 35, 36, 37 ere tilforne trøcket uden privilegio. Vi eragte uforgripeligen, at det derved kunde fremdeles forblive.

Numeri 38, 39 ere ustraffelige bøger. Imidlertid har vi icke at de endeligen skulde behøve privilegium.

Angaaende num. 40 vide vi icke om Supplicanten have de fornøden Subsidia til at lade trøcke til samme ommældte Sal[ige] Biskop Kingos poemata, vi forstaa de uendelig, saasom de bestaae af mangfoldige atskilte pieces, som med stor umage vilde først colligeres. Hvis Supplicanten allerede haver forrsynes sig med slig collection, saa eragte vi det sæderligt for nationen, at samme poemata blef tryckte til sammen. Eders Majestets privilegium der paa, paa det collecton kunde have det til beløning, som sin møie, at sælge allene den sin collection, i nogle aar.

At num. 41 skulde oplægges paa ny, er saa langt fra vores uforgrubelige tanker, at vi mener det havde været bedre, at den aldrig hafen bleven trøckt i det form som den er. Der er vel noget got i bogen, derimod ere der mange ting, som burdte at have været anderledes. Især holde de svenske for, at det er et injurieux skrift i mod deres nation, hvilket icke i alle maade kand nægtes.

Numeri 42, 43, 44, 45, 46, 47, 49, 50 ere bøger af ingen synderlig værdier, formener vi saa, at icke fortiener det Eders Kongl Majestets høie nafn blef sat for paa dennem.

Num. 38 er aldrig til, undtagen et eniste blad for i en bog som kaldes Christen Jensens norske glosebog, trøckt i Kiøbenhafn 1646.

Af. Num 51 ere 3 editioner til. En gammel og rar, 1555 en anden langt yngre og næsten gemeen, den tredie trøckt for nogle aar, og i overflødighed at bekomme. Alle disse editioner ere uden noget privilegio, hvorved vi og uforgribeligen mener det kunde forblive.

Num. 52 er intet værd.

Num. 53 er ickun engang trøckt, og det uden noget privilegio. Vi mener at endnu fattes icke exemplarier deraf.

Num. 54 er icke af stor værdi.

Num. 55 icke heller, dog er det en historisk materie saadan som den er.  

Af numeris 56, 57, 59 ud til enden maae vi disse tre tilstaae, at vi icke kiende disse.

Disse tre num. 65, 73, 74 vi kunde ellers af de andre omkringstaaende slutte at disse maae være af samme sort. Saa er da om alle disse numeri (undtagen 76, 77, 78, 90, 91 hvor om siden) det at sige, at de bestaaer af unyttige Comoedier, Romans og ulæseværdige, ufornuftige Fabeler, som smaae Drenge udraabe paa Gaden, og Andre, ligesaa uvittge som Udraaberne, kiøbe, for at diverte sig derudi ved en Spinderok eller i geemen Selskab. Skulde det saa være storligen at misbruge Eders Majestets høie Navn at sælge ved Monopolium og under E. Mai. allern. Privilegoi slige unyttige og tildeels onde Chartequer. Num. 76, 77, 78 ere svenske Comedier, som lidet vilde komme tilpas her hos os, hvor Een iblandt 100 ikke skulde forstaae dennem; og hvad num. 76 især angaaer, da er det en grof Invenctive paa en danske Prindsesse, som blev gift til Sverige henved Anno 1298 og skulde det være seldsomt, om den paa ny blev oplagt her i Riget, da de Svenske selv næsten foragte samme

Piece. Men vi ville herudi saavidt undskyde Supplicanten, at han maa ikke til nøie kiende disse Piecer, vel mueligen og ikke heller en Deel af de andre omkring staaende Nummere, thi numeri 90 og 91 (som vi tilforn have excipent) ere, saa vit os ere vitterligt aldrig til paa Dansk, men vel paa Frantzøsk og Italiensk.

Dette vi altsammen indstiller til Eders Kongl. Majts. Egenvindre allernaadigste skiønsomhed, og forblive vi allerdybeste underdanighed.

Stormægtigste allernaadigste

Arvekonge og herre

Eders kongl. majts.

Allerunderdandt. og pligtskyldigste troe

Tienere og arve undesatter

Rector og Professorer

Kiøbenhafn

Dend 8 Decemb. 1721

Th. Bartholin

Coll. Cons. Secretair.